Afslag på dækning af manglende fald på tagfod i ejerskifteforsikring

Sagen handlede om en klager, der fik afslag på dækning for manglende fald på tagfoden i sit hus. Klager mente, at det udførte undertag og fodbræt medførte vandindtrængning og opfugtning, og at dette udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade, som burde dækkes af ejerskifteforsikringen. Selskabet afviste kravet og mente, at klager ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at der var sket vandindtrængning som følge af det påpegede forhold. Der var desuden en efterfølgende vandindtrængning, som selskabet mente skyldtes udbedringsarbejde ved en skotrende, og som derfor ikke kunne dækkes af ejerskifteforsikringen. Nævnet lagde vægt på taksatorrapporter, der beskrev en tæt tagbelægning, hvor eventuelt indkommet vand ville løbe til tagrenden, samt at der ikke var bagfald ved en bestemt plade. På den baggrund fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der var skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet, og kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Sagen viser, at det er klager, der har bevisbyrden for, at et forhold udgør en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Det er ikke nok at pege på en byggeteknisk uregelmæssighed, hvis der ikke samtidig er dokumentation for, at forholdet reelt medfører eller vil medføre en skade.