Afslag på dækning af fundament og facade i gammelt ejerskiftehus

Sagen drejede sig om afslag på dækning af flere forhold ved et hus fra 1877, herunder husets fundering på beton- og syldkampsten, porøst facademurværk og manglende fundering af en bærende midtervæg. Klager mente, at der var risiko for alvorlige skader, men ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der forelå skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde vægt på, at husets opbygning var sædvanlig byggeskik for opførelsestidspunktet, at konstruktionen havde været stabil i mange år, og at revnerne først opstod i forbindelse med en badeværelsesrenovering. Der forelå heller ikke byggesagkyndige vurderinger, der dokumenterede fare for sammenstyrtning. Tilsvarende blev afslag på dækning af facadeskader fastholdt, da murværkets tilstand ikke gik ud over, hvad der måtte forventes for et hus af den alder, og tilstandsrapporten allerede havde anmærket revner og afskalninger på facaden. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer ikke dækker almindelig aldersbetinget nedslidning eller forhold, der allerede er beskrevet i tilstandsrapporten, og at det kræver konkret sagkyndig dokumentation at godtgøre en reel skaderisiko.