Uenighed om dækning af rustne jerndragere i svalegang

Sagen omhandlede rustne jerndragere i en overdækket svalegang fra 1973, som havde forårsaget afskalninger på undersiden af konstruktionen. Selskabet afviste dækning, da man mente, der hverken forelå en skade eller en nærliggende risiko for skade. Nævnets flertal var uenig og fandt, at de anmeldte forhold på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, blandt andet fordi rustne jerndragere udvider sig og ødelægger den omkringliggende beton, hvilket giver risiko for yderligere revnedannelse. Selskabet blev derfor pålagt at dække udbedringen efter et af klager fremlagt reparationsoverslag. Nævnet fastslog desuden, at selskabet ikke kunne foretage aldersafskrivning på erstatningen, da svalegangen måtte betragtes som en fortsættelse af terrændækket, og der ikke fandtes nogen afskrivningstabel for denne type konstruktion i forsikringsbetingelserne. Erstatningen skulle derfor beregnes som nyværdierstatning. Sagen viser, at rustskader i bærende jernkonstruktioner ofte anses for at udgøre en reel risiko for skadeudvikling, selv om der endnu ikke er synlige skader på oversiden, og at fravær af en specifik afskrivningstabel kan betyde ret til fuld nyværdierstatning.