Manglende vådrumsmembran i badeværelse: afslag på ejerskifteforsikring

Sagen drejede sig om afslag på dækning for manglende vådrumsmembran og utilstrækkelig udførelseskvalitet ved badeværelser. Klager mente, at der var en nærliggende risiko for skade ved de enkelte forhold, og at der i hvert fald samlet set var en sådan risiko. Selskabet afviste dækning, da der ikke var konstateret aktuelle skader eller andre forhold, der indebar en nærliggende skaderisiko, og oplyste desuden, at generel utilfredshed eller manglende overholdelse af byggelovgivningen ikke i sig selv er dækket af basisforsikringen. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at dække udgifter til fuge over flisekant, da klager ikke havde bevist, at udgiften oversteg den bagatelgrænse, der fremgik af forsikringsbetingelserne. Nævnet fandt heller ikke, at klager i øvrigt havde bevist forhold, der udgjorde en nærliggende risiko for skade, eller som i sig selv nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. Selskabet fik derfor medhold.

Sagen viser, at ejerskifteforsikringer har en bagatelgrænse, og at det er forsikringstager, der skal bevise, at der foreligger en reel skade eller en nærliggende risiko for skade, før forsikringen dækker. Mangler ved udførelsen af eksempelvis badeværelser, der ikke medfører konkrete skader, er ikke nødvendigvis dækket, selv om arbejdet ikke lever op til god byggeskik.