Uenighed om erstatning for sætningsskader og revner efter ejerskifte

Sagen var en genoptagelse af en tidligere afgørelse og handlede om erstatningsopgørelsen for skader på et hus opført i 1963. Ti år efter klagers overtagelse af ejendommen opstod løbende forværring af revner i sokler, facader, indvendige vægge og gulve. Selskabet havde givet dækningstilsagn til understøbning af skillevægge ved køkken og entre samt ekstrafundering af betondækket i bryggerset. Klager fik foretaget egne sagkyndige undersøgelser, og på baggrund af disse rapporter fandt nævnet, at selskabet også skulle dække ekstrafundering af badeværelsesgulvet og efterfundering af husets fundamenter mod syd og øst. Nævnet fandt derimod ikke bevis for, at der var behov for efterfundering af skillevægge omkring gangarealet. Da parterne var uenige om prissætningen af de forsikringsdækkede arbejder, bestemte nævnet, at selskabet skulle betale for en uvildig byggerådgiver, som parterne udpegede i fællesskab, til at udarbejde et samlet udbedringsprojekt og indhente tilbud fra to entreprenører. Selskabet skulle desuden dække klagers udgifter til sagkyndige rapporter, men ikke advokatudgifter, da advokatbistanden alene bestod i at forelægge sagen for nævnet. Klager fik dermed delvist medhold. Sagen viser vigtigheden af sagkyndig dokumentation ved uenighed om omfanget af skader og udbedringsarbejder.