Strid om erstatning for terrændæk og manglende dampspærre

Sagen handlede om en tvist mellem en boligkøber og forsikringsselskabet om erstatningens størrelse efter en ejerskifteforsikringssag. Klager havde efter overtagelsen konstateret, at terrændækket i den ældste del af huset var udført med slagger, og at der manglede dampspærre i lofterne. Selskabet anerkendte til sidst skaden ved terrændækket, men parterne var uenige om, hvor meget der skulle dækkes, herunder om lofterne, omfanget af det nødvendige arbejde og genhusningsudgifter. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets opgørelse af udbedringen af terrændækket, og vurderede desuden, at klager ikke havde bevist, at den manglende dampspærre udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade. Nævnet afviste også krav om genhusning ud over det år, som forsikringsbetingelserne dækkede, samt yderligere dækning af advokat- og sagsomkostninger. Sagen viser, at det er forsikringstageren, der skal bevise, at der er tale om en egentlig skade eller en nærliggende risiko for skade, for at få dækning under en ejerskifteforsikring. Den viser også, at dækning for genhusning og sagsomkostninger er begrænset af forsikringsbetingelsernes ordlyd, og at retssagsomkostninger som udgangspunkt hører under domstolenes afgørelse.