Uenighed om tilstandsrapportens beskrivelse af eternittag ved ejerskifte

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager mente, at et eternittag på en ejendom opført i 1970 var i væsentligt værre stand, end tilstandsrapporten havde angivet ved overtagelsen i 2017. Tilstandsrapporten havde angivet karakteren K3 med bemærkning om enkelte revner i tagplader samt afskalning og hakker i rygningsplader. Klager anmeldte skaden i 2019 og krævede dækning, fordi hun mente, at tagets tilstand ikke stemte med den oplyste forventede restlevetid på over 10 år. Nævnet bemærkede, at oplysningen om restlevetid alene var baseret på et generelt tabelopslag og derfor ikke i sig selv kunne begrunde dækning. Nævnet fandt desuden, at klager ikke havde bevist, at bølgeeternitpladerne udgjorde en skade i forsikringens forstand, eller at rygningspladerne var beskrevet klart forkert i tilstandsrapporten. Der blev lagt vægt på tagets alder og på, at der ikke var konstateret vandindtrængen, kun mindre afskalninger og revner. Selskabet fik derfor medhold i afvisningen. Sagen viser, at generelle levetidsangivelser i tilstandsrapporter ikke automatisk giver dækning, og at der skal være tale om en egentlig skade eller en klar fejlbeskrivelse for at kunne kræve erstatning under en ejerskifteforsikring.