Uenighed om erstatning for revner og gulvvarme efter ejerskifteforsikring
- Selskab
- Dansk Boligforsikring
- Stikord
- erstatningsopgørelse · sagkyndige · murværk · gulvvarme · revner
Hvad sagen handlede om
Sagen drejede sig om størrelsen af en erstatning fra en ejerskifteforsikring i forbindelse med flere forhold: indervægge i badeværelse og bryggers, udvendigt murværk i en tilbygning, og uvirksom gulvvarme i badeværelset. Selskabet havde allerede anerkendt dækning for indervæggene, men klager mente, baseret på en byggesagkyndig rapport, at den tilbudte udbedringsmetode var utilstrækkelig. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at selskabets tilbud, der byggede på et murermestertilbud og blandt andet omfattede vindtrækbånd og forankring af væggene, var utilstrækkeligt, og der var ikke grundlag for at pålægge yderligere undersøgelser. Vedrørende det udvendige murværk fandt nævnet, at almindelig løbende reparation og vedligeholdelse måtte forventes i et cirka 75 år gammelt hus, og at klager ikke havde bevist, at der forelå skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. Derimod fik klager medhold i, at den uvirksomme gulvvarme i badeværelset var omfattet af VVS-dækningen, selvom der fandtes en fungerende radiator i rummet. Sagen viser, at erstatningsopgørelser ofte kræver konkret bevisførelse, og at almindelig ælde og vedligeholdelsesbehov ikke i sig selv giver ret til dækning.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over erstatningsopgørelse. Sagen for nævnet omhandlede indervægge i badeværelse og bryggers, det udvendige murværk i tilbygningen og uvirksom gulvvarme i badeværelset. I relation til indervægge i badeværelse og bryggers, som selskabet havde anerkendt som dækningsberettigende, anførte klager, at hun havde fået udarbejdet en byggesagkyndig rapport, der understregede, at de udbedringsmetoder, som ejerskifteforsikringen ville dække, ikke var tilstrækkelige. Selskabet anførte, at der ikke var grundlag for at betvivle, at erstatningen, som byggede på et indhentet tilbud fra en murermester, ikke var fuldt ud tilstrækkeligt til genopretning af skaden. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at selskabets udbedringstilbud var utilstrækkeligt. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at bekoste yderligere undersøgelser. Nævnet lagde blandt andet lagt vægt på ejendommens alder, og at selskabets tilbud indeholdt dækning af udgifter til vindtrækbånd og forankring af indervæg til ydervæg. Hvad angik det udvendige murværk i tilbygningen anførte klager, at det fremgik af den rapport, hun havde indhentet, at det blev anbefalet, at jordbundsforholdene blev undersøgt, inden der blev foretaget udbedring over terræn. Selskabet anførte, at det ikke var usædvanligt, at der gennem tiden var foretaget reparation af murværk i et cirka 75 år gammelt hus, og at det var forventeligt, at der fortsat løbende skulle pågå reparation og vedligeholdelse. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets afgørelse, da klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved det udvendige murværk i tilbygningen, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens basisdæknings forstand. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at bekoste yderligere undersøgelser. Hvad angik uvirksom vandbåren gulvvarme i badeværelset fandt nævnet, at selskabet skulle anerkende, at forholdet var omfattet af VVS-dækningen. Det kunne ikke føre til andet resultat, at der var en radiator i badeværelset, der fungerede. Klager delvis medhold.
Resultat
DELVIS MEDHOLD
Søgeord
EJERSKIFTEFORSIKRING, SAGKYNDIGE, ERSTATNINGSOPGØRELSE, REVNER, VÆG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvornår forældes mit krav på ejerskifteforsikringen, og hvor hurtigt skal jeg anmelde skaden?
- Dækker ejerskifteforsikringen ulovlige elinstallationer i huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen skader på kloakken i og uden for huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen vand og fugt i kælderen?
- Dækker ejerskifteforsikringen sætningsskader og revner i huset?
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af råd i terrassens bærende trækonstruktion
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 1945 med en senere tilbygning opdagede råd i en bærende trækonstruktion under en hævet …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om omfang af dækning for fuger skadet af murbier
Klager havde overtaget en ejendom fra 1969 med en ejerskifteforsikring og anmeldte senere skader på fuger i murværket forårsaget af murbier.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om erstatning for tagrevner og fugt i anneks
Sagen handlede om en ejendom fra 1900 med en senere tilbygning, hvor klager havde anmeldt både revner i taget på hovedhuset og opfugtning af en væg i et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om årsag til gentagen vandgennemtrængning fra badeværelse
Sagen omhandlede en ejerskifteforsikring på en ejendom fra 1974, hvor klager efter overtagelsen oplevede gentagne tilfælde af vandgennemtrængning fra et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af fugtskader og skimmelsvamp ud over anerkendt undertag
Sagen drejede sig om en ejendom opført i 1914, hvor der i 2024 blev konstateret fugtskader ved facaderne samt skimmelsvamp i et skab mod en ydervæg.