Tvist om garanteret forrentning af pensionsordning på G82-grundlag

Sagen handlede om en tvist om forrentningen af en pensionsordning, der var oprettet på det beregningstekniske G82-grundlag med en grundlagsrente på 4,5 procent. Klager mente, at ordningen skulle forrentes med mindst 4,5 procent hvert år. Ankenævnet henviste til en tidligere højesteretsdom, der fastslog, at der ikke kan udledes en forpligtelse for et selskab til at forrente en ordning med mindst denne procentsats alene ud fra G82-grundlaget. Nævnet lagde desuden til grund, at der hverken i policen eller i dækningsoversigterne var angivet en rentegaranti. Klager havde heller ikke kunnet bevise, at der i et brev fra 1995 eller i et bilag til kontooversigten var særlige holdepunkter for, at selskabet havde afgivet en sådan garanti. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at et beregningsteknisk grundlag som G82 ikke i sig selv giver en garanti for en bestemt forrentning, og at en rentegaranti skal fremgå tydeligt af policen eller andre skriftlige dokumenter for at kunne gøres gældende. Kunder med ældre pensionsordninger bør derfor være opmærksomme på, at gamle grundlagsrenter ikke automatisk medfører en garanteret årlig forrentning, og at det er dokumentationen i policen, der er afgørende.