Tvist om udbedringsmetode ved vandindtrængen fra stenterrasse over kælder

Sagen handlede om en tvist mellem en boligejer og et forsikringsselskab om størrelsen af erstatning for skader ved en stenterrasse over en kælder i en ejendom fra 1974. Der var vandindtrængen fra terrassen til kælder og trapperum, og selskabet anerkendte dette som en skade, der var dækket af ejerskifteforsikringen. Tvisten gik på, hvordan udbedringen skulle udføres og betales. Selskabet ville betale for en partiel reparation af membranen langs murværk og murkrone, mens klagers ingeniør mente, at hele terrassedækket burde udskiftes for at sikre tætheden fremover, og at dette formentlig ikke ville være dyrere. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets erstatningsopgørelse, som var baseret på den billigste forsvarlige udbedringsmetode. Nævnet bemærkede desuden, at klageren var fri til selv at bruge det udbetalte beløb til at gennemføre en mere omfattende udbedring efter ingeniørens anbefaling, hvis han ønskede det. Sagen viser, at forsikringsselskaber som udgangspunkt kan opgøre erstatning på baggrund af den billigste, forsvarlige reparationsmetode, selv hvis kunden eller dennes rådgiver foretrækker en mere omfattende løsning. Kunder bør være opmærksomme på, at en anden udbedringsmetode kan vælges for egen regning, men at det ikke automatisk giver ret til højere erstatning fra forsikringen.