Afslag på dækning af fugt i kælder i hus fra 1949

Klager havde fået afslag på dækning for fugtgener i kælderen i et hus fra 1949. Klager mente, at han uanset husets alder havde en berettiget forventning om at kunne bruge kælderen til opbevaring, og klagede derfor over selskabets afslag. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke var fundet fejl ved kælderen, og at fugten skyldtes almindelig opstigende grundfugt, som er typisk for ældre huse med denne slags kældre. Nævnet lagde vægt på, at det er klager, der skal bevise, at et anmeldt forhold udgør en skade i forsikringens forstand. I denne sag fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at fugtforholdene i hans kælder var værre eller anderledes end det, man normalt må forvente i tilsvarende kældre i huse af samme alder. Da forholdet dermed ikke afveg væsentligt fra det normale for en bygning fra 1949, var det ikke omfattet af forsikringens skadebegreb, og selskabet fik derfor medhold i afslaget. Sagen er et typisk eksempel på, at ejerskifteforsikringer ikke dækker almindelige aldersrelaterede forhold ved ældre bygninger, og at køberen selv må tage højde for, at ældre kældre ofte har fugtproblemer, som ikke anses for en forsikringsdækket skade, men en naturlig følge af bygningens alder og opførelsesmetode.