Afslag på dækning af vandindtrængning i facade på ældre hus

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring for et hus fra 1953, hvor klager klagede over afslag på dækning for vandindtrængning i en sydvendt facade samt over utilstrækkelig udbedring af en tidligere anerkendt skade i en vestvendt facade. Selskabet havde tidligere betalt for omfugning og overfladebehandling af vestfacaden, men afviste dækning for sydfacaden, blandt andet med henvisning til, at fraværet af murpap over vinduerne var normal byggeskik for husets opførelsesår. Nævnet fandt, at vandindtrængning i sig selv opfylder forsikringens skadebegreb, og at selskabet derfor skulle betale for en undersøgelse af årsagen til vandindtrængningen i sydfacaden samt for udbedring i overensstemmelse med undersøgelsens resultat. For vestfacaden fandt nævnet, at den tidligere udbedring ikke havde været tilstrækkelig, hvilket i sig selv var ansvarspådragende for selskabet, som derfor også her skulle betale for ny undersøgelse og udbedring. Klager fik desuden ret til erstatning for dokumenterede udgifter til skadebegrænsning, og selskabet skulle undersøge husets øvrige facader for lignende problemer. Sagen viser, at vandindtrængning generelt udløser dækningspligt, og at et selskab kan blive ansvarligt, hvis en tidligere udbedring viser sig at være utilstrækkelig.