Ejerskifteforsikring: uenighed om afskrivning for slid på terrasse

Denne sag drejede sig om, hvor meget selskabet kunne afskrive for slid og ælde ved erstatning for en skadet terrasse. Klager havde tidligere fået medhold i, at tapsamlinger i terrassens trækonstruktion udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand, fordi konstruktionen havde nedsat terrassens forventede levetid betydeligt. Tvisten i denne sag handlede om erstatningens størrelse. Selskabet ville afskrive 70 procent for slid og ælde, da terrassen var 20 år gammel, og trykimprægneret træ i litteraturen normalt har en forventet levetid på 20-25 år udendørs. Klager mente, at der slet ikke burde ske afskrivning, hvilket ville betyde, at den såkaldte 30 procent-regel i forsikringsbetingelserne ikke ville kunne bringes i anvendelse af selskabet. Ankenævnet fandt, at selskabets afskrivning på 70 procent ikke i tilstrækkelig grad afspejlede konstruktionens forventede levetid, og nedsatte afskrivningsprocenten til 50 procent. Nævnet lagde blandt andet vægt på en ingeniørrapport i sagen. Klager fik dermed delvist medhold. Sagen viser, at afskrivning for slid og ælde skal stå i rimeligt forhold til den faktiske forventede levetid for den pågældende konstruktion, og at tekniske vurderinger kan få betydning for erstatningens endelige størrelse.