Uenighed om erstatning for hængende loft under ejerskifteforsikring

Klagen drejede sig om en erstatningsopgørelse i forbindelse med et hængende loft i et hus fra 1980, hvor spærene var frit-bærende. Selskabet anerkendte, at loftet havde en skadelig nedbøjning, og tilbød erstatning baseret på en udbedringsmetode, som en ekstern ingeniør havde anbefalet. Metoden indebar at etablere en drager i tagrummet på tværs af spærene samt opsætte en punktfunderet søjle. Klager var utilfreds med opgørelsen og mente blandt andet, at der var yderligere følgeskader, og at afskrivningen for et nyt gulv var forkert. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets erstatningsopgørelse. Der blev lagt vægt på, at udbedringsmetoden var fagligt anbefalet, og at den ikke medførte en forringelse af ejendommen, som klager med rimelighed skulle acceptere. Nævnet fandt heller ikke bevis for, at der var følgeskader på rem, murværk, tagflade eller kip, som havde konstruktiv betydning. Endelig blev afskrivningen for det nye gulv også godkendt. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at ankenævnet lægger stor vægt på eksterne fagfolks anbefalinger, når det vurderes, om en udbedringsmetode er rimelig, og at bevisbyrden for yderligere skader eller mangler ligger hos den, der klager.