Krav om dækning af advokatomkostninger i ejerskiftesag afvist

Sagen handlede om, hvorvidt en forsikringstager havde krav på at få dækket advokatomkostninger, han havde afholdt, inden han indbragte en sag for Ankenævnet for Forsikring. Selskabet havde oprindeligt afvist et krav i henhold til ejerskifteforsikringen, men dækkede senere, efter sagen var indbragt for nævnet, et mindre beløb kulancemæssigt. Klager mente, at det netop var hans advokats anbefaling om at klage til nævnet, der fik selskabet til at indgå forlig, og han krævede derfor dækning for advokatudgifterne forud for klagen. Selskabet afviste dette med henvisning til, at advokaten ikke reelt havde bidraget til sagens løsning. Ankenævnet var uenig og fandt, at klager havde godtgjort, at advokatudgifterne havde været rimelige og nødvendige. Nævnet lagde vægt på, at selskabet fastholdt sin afvisning, selv efter at klager udtrykte utilfredshed, og at selskabet først ændrede holdning og tilbød en kulancemæssig erstatning, efter at klager på advokatens opfordring indbragte sagen for nævnet. Klager fik derfor medhold i kravet på advokatomkostninger. Sagen viser, at udgifter til juridisk bistand kan være dækningsberettigede, hvis de har været nødvendige for at få selskabet til at ændre sin oprindelige afvisning.