Uenighed om selvrisiko efter parkeringsuheld med modstridende forklaringer

En bilist, der stod ulovligt parkeret, forklarede, at han blev truet af en anden person og i forskrækkelse satte bilen i det forkerte gear, hvorved han ramte modpartens bil. Han mente, at modparten skulle bære skylden og betale alle udgifter, fordi han følte sig truet på livet. Selskabet fandt hans forklaring udokumenteret og anerkendte erstatningspligten for skaden på modpartens bil, hvorefter selskabet opkrævede selvrisiko hos klager. Nævnet gennemgik sagen og kunne ikke kritisere, at selskabet havde lagt til grund, at klager var ansvarlig for skaden, og at selvrisikoen derfor var opkrævet korrekt. Der var ikke tilstrækkelig dokumentation for klagers version om trusler, som kunne flytte ansvaret til modparten. Sagen viser, at det er den, der påberåber sig en særlig hændelse som forklaring på en skade, der skal kunne dokumentere denne hændelse. Uden dokumentation vil selskabet og nævnet typisk lægge den mest sandsynlige og objektivt konstaterbare årsag til grund, i dette tilfælde at klager selv var skyld i sammenstødet ved en fejlmanøvre.