Uenighed om udbedring af nedbøjet tagrygning efter fjernet bærende væg

Klager overtog en ejendom fra 1957 og opdagede kort efter, at en bærende væg var fjernet, hvilket havde fået spærene til at bøje nedad. Der blev senere også anmeldt ulovlige kloakforhold. Selskabet anerkendte, at fjernelsen af den bærende væg var en dækningsberettiget skade, og tilbød at udbedre problemet ved at indsætte en limtræsbjælke og stålsøjler baseret på ingeniørberegninger. Klager mente, at denne løsning var skæmmende og indskrænkede brugen af stuen, blandt andet fordi ejendommen var købt med udsigt til kip. Nævnet fandt dog, at klager ikke havde bevist, at løsningen forringede helhedsindtrykket eller brugbarheden i et omfang, der oversteg, hvad han måtte tåle. Nævnet fandt heller ikke, at nedbøjningen af tagrygningen i sig selv udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade. Sagen omfattede desuden flere andre forhold som murskader, kloak, en skæv radiator, tagrender, et utæt vandrør og elinstallationer, hvor nævnet heller ikke fandt grundlag for at kritisere selskabets afgørelser, blandt andet med henvisning til tilstandsrapporten og bagatelgrænsen. Sagen viser, at forsikringsselskaber har en vis frihed til at vælge udbedringsmetode, så længe metoden ikke medfører en urimelig forringelse af boligens brugbarhed eller udseende, og at klager selv skal bevise en sådan forringelse.