Tvist om selvrisiko for reparation af skade på bilens bagende

Sagen handlede om en bilejer, der bestred at skulle betale en selvrisiko på 7.500 kroner for reparation af en skade på bilens bagende. Klager mente ikke, hun havde bedt værkstedet om at udbedre denne skade, som ikke var anmeldt til selskabet. Selskabet henviste til, at værkføreren mundtligt havde aftalt reparationen med klager, og at dette var noteret på et arbejdskort. Nævnet fandt imidlertid, at selskabet ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at en sådan aftale var indgået. Det uunderskrevne arbejdskort og værkførerens ord alene kunne ikke opveje klagers bestridelse. Da skaden desuden ikke var anmeldt af klager selv, kunne selskabet ikke opkræve selvrisikoen på 7.500 kroner. Derimod fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere, at selskabet afviste at give en afdragsordning for en anden selvrisiko på 3.500 kroner. Sagen viser, at et selskab skal kunne dokumentere, at kunden faktisk har bedt om en given reparation, før der kan opkræves selvrisiko for den. Mundtlige aftaler noteret ensidigt af værkstedspersonale er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis, hvis kunden bestrider dem. For forbrugere er lærdommen, at det er vigtigt at få skriftlig bekræftelse på, hvilke reparationer man har accepteret, når bilen afleveres til værksted.