Rejseforsikring ikke tegnet: uenighed om assurandørens rådgivning

Sagen drejede sig om, hvorvidt en kunde havde ret til erstatning for udgifter opstået under en udenlandsrejse, hvor han blev syg. Klager mente, at han ikke havde fået tegnet en rejseforsikring, fordi selskabets assurandør under et rådgivningsmøde havde oplyst, at hans kreditkort allerede indeholdt en rejseforsikring med samme dækning som selskabets. Da klager senere blev syg i udlandet, viste det sig, at kreditkortet kun indeholdt en afbestillingsforsikring og ikke en fuld rejseforsikring. Selskabet afviste, at assurandøren havde givet en sådan oplysning. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at rådgivningen fra assurandøren var fejlbehæftet på en måde, der kunne udløse ansvar for selskabet. Nævnet bemærkede dog, at det ville have været ønskeligt, hvis assurandøren i samtykkeerklæringens felt om tidligere forsikringer havde noteret, at klager selv skulle undersøge, om kreditkortets forsikring dækkede tilstrækkeligt. Denne mangel kunne dog ikke i sig selv føre til et andet udfald i sagen. Sagen illustrerer, at det er kunden, der som udgangspunkt bærer bevisbyrden for, at en rådgivningsfejl har fundet sted, og at det derfor er vigtigt selv at sikre sig skriftlig dokumentation for aftaler og oplysninger givet under rådgivningssamtaler, særligt når man fravælger en forsikring på baggrund af mundtlige oplysninger.