Ophør af ydelser efter observation viste andet funktionsniveau end oplyst

Sagen omhandlede en klager, der siden 2002 havde modtaget ydelser og præmiefritagelse fra selskabet på grund af piskesmæld efter en trafikulykke samt skuldergener fra to faldulykker. I 2018 iværksatte selskabet en observation af klager og fandt en væsentlig diskrepans mellem de observerede aktiviteter og de oplysninger, klager tidligere havde givet om sit funktionsniveau. Observationerne viste, at klager i praksis var i stand til at køre varevogn i gennemsnit syv timer om dagen, sælge varer på loppemarkeder, foretage indkøb og fungere som træner for et håndboldhold. På baggrund heraf standsede selskabet ydelserne og ophævede klagers forsikringer. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og vurderede, at selskabet var berettiget til at ophæve dækningen. Nævnet fandt desuden, at klager ikke havde ret til dækning af advokatomkostninger i forbindelse med sagen. Sagen illustrerer, at forsikringsselskaber kan anvende observation som bevismiddel, når der er begrundet tvivl om en forsikringstagers reelle funktionsniveau, og at en betydelig discrepans mellem oplyst og observeret aktivitetsniveau kan føre til bortfald af både løbende ydelser og selve forsikringsdækningen. Det understreger vigtigheden af, at oplysninger til forsikringsselskabet om egen tilstand er korrekte og opdaterede.