Uenighed om afskrivning ved erstatning for skadet tag og undertag

Sagen handlede om erstatningsopgørelsen for skader på taget i en ejendom opført i 1977 med et eternittag, hvorpå der senere var monteret et stålpladetag. Klager, der overtog ejendommen i 2008, anmeldte først problemer med fastgørelsen af stålpladetaget, som selskabet dækkede. Senere blev det opdaget, at selve eternittaget og undertaget var beskadiget, og at der var sket asbestforurening i tagrummet. Efter et syn og skøn ved retten anerkendte selskabet skaden og dækkede et nyt tag, nyt undertag, udskiftning af forurenet isolering og asbestrengøring. Tvisten drejede sig herefter om, hvorvidt selskabet kunne afskrive erstatningen for slid og ælde. Nævnet fandt, at selskabet ikke havde bevist, at værdiforringelsen oversteg 30 procent, og selskabet kunne derfor ikke foretage denne afskrivning. Nævnet afviste dog krav om dækning af ekstra isolering efter nye bygningsregler samt driftstab på solceller, da forsikringen ikke omfattede sådanne udgifter. Til gengæld skulle selskabet dække klagers udgifter til teknisk rådgiver og advokat. Sagen viser, at afskrivning for slid og ælde kræver konkret bevis, og at ældre forsikringer ofte ikke dækker forbedringer krævet af nye byggeregler.