Uenighed om erstatning for murværk, fugt og tagsten efter ejerskifteforsikring

Tvisten drejede sig om størrelsen af erstatningen for skader på en ejendoms murværk, fugtindtrængning og tagsten, dækket af en ejerskifteforsikring. Selskabet havde tidligere ladet en ekstern ingeniør vurdere murværket og tilbød erstatning i overensstemmelse hermed samt et beløb til udbedring af fugtproblemer. For tagstenene afviste selskabet dækning, da udbedringen skønnedes at koste mindre end forsikringens bagatelgrænse. Nævnet fandt, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at den tilbudte erstatning til murværket var utilstrækkelig, og selskabet fik derfor medhold på dette punkt. Derimod fandt nævnet, baseret på en skønserklæring, at der var yderligere fugtskader end dem, selskabet allerede havde anerkendt, og pålagde selskabet at betale et ekstra beløb til udbedring heraf. Kravet om dækning af tagstenene blev afvist, da udbedringsomkostningen lå under bagatelgrænsen. Klager fik dermed delvis medhold. Sagen illustrerer, at det i tvister om erstatningens størrelse ofte er afgørende med uafhængig sagkyndig vurdering, som syn og skøn, og at bevisbyrden for et højere erstatningskrav ligger hos klager. Den viser også betydningen af forsikringens bagatelgrænse for mindre skader.