Strid om erstatning for fugtskade i kælderbadeværelse

Resumé

Klager over erstatningsopgørelse. Den forsikrede ejendom var fra 1942. Ejendommens kælderetage var udgravet og godkendt til beboelse i 2012. Klager overtog ejendommen den 1/6 2022 og anmeldte, at der var fugt i væggen i kælderbadeværelset. Selskabet havde tilbudt at dække udgifter til etablering af ny indervæg, ny cisterne og udførelse af tæt overgang mellem væggen og gulvet ved at demontere og genetablere den første række gulvfliser. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at den udbedringsmetode, som selskabet havde tilbudt, var uegnet eller utilstrækkelig til at udbedre forholdet. Nævnet havde derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning. Nævnet havde blandt andet lagt vægt på, at selskabet havde tilbudt at dække udgiften til nedbrydning og genetablering af væggen som eksisterende, herunder påsmøring af vådrumsmembran på væggen, og udførelse af tæt overgang mellem væggen og gulvet, hvor den første række gulvfliser demonteres og genetableres. Klager havde ikke bevist, at den tilbudte udbedringsmetode ikke ville have sikret, at vådrumsmembranen blev tæt i overgangene mellem nyt og gammelt. Nævnet fandt det kritisabelt, at selskabet ikke vendte tilbage med svar på klagers henvendelse af 25/2 2025 og klagers rykker for svar af 10/6 2025 og 23/6 2025 før den 8/11 2025. Nævnet havde noteret sig, at selskabet i sit svar af 8/11 2025 havde beklaget svartiden. Nævnet fandt dog, at der ikke var grundlag for - på almindeligt erstatningsretligt grundlag - at pålægge selskabet at betale yderligere erstatning, idet klager ikke havde påvist et dækningsberettigende tab som følge af selskabets sagsbehandling. Selskab medhold.