Uenighed om dækning af badeværelsesgulv efter ejerskifteforsikring

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager efter overtagelsen af en ejendom fra 1975 anmeldte tre forskellige forhold ved badeværelset: fejlkonstrueret gulv uden svalehaleplade, fugt i væg ved brusearmatur, samt ulovlige afløbsinstallationer. Selskabet dækkede udbedring af utætheden ved brusearmaturet, fugten i væggen og lovliggørelsen af gulvafløbene, men afviste at dække udskiftning af hele gulvkonstruktionen. Ankenævnet vurderede de tre forhold hver for sig og lagde vægt på oplysningerne i tilstandsrapporten. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var skade eller nærliggende risiko for skade ved selve gulvkonstruktionen, og at selskabet derfor med rette kunne afvise at dække udskiftning af krydsfiner og etablering af svalehaleplade. Nævnet fandt heller ikke, at klager havde bevist, at de udbedringsmetoder selskabet tilbød til de øvrige forhold var uegnede eller utilstrækkelige. Selskabet fik derfor medhold i hele sagen. Sagen viser, at det ved ejerskifteforsikring er afgørende, at klager kan bevise, at der faktisk var en skade eller en nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet, og at det ikke er nok at pege på generelle konstruktionsmæssige svagheder, hvis tilstandsrapporten ikke understøtter dette. Det viser også, at selskaber har en vis frihed til at vælge udbedringsmetode, så længe metoden er tilstrækkelig til at løse det konkrete problem.