Ejerskifteforsikring: afslag på dækning af lugtgener og skimmel

Sagen omhandlede en klage over afslag på dækning for lugtgener og skimmel i en ejendom under en ejerskifteforsikring. Selskabet havde afvist dækning, da der ikke blev konstateret skader eller usædvanlige fugtforhold ved undersøgelser af ejendommen. Ankenævnet var enig med selskabet og fandt, at klager ikke havde bevist, at skimmelforekomsten og lugtgenerne var en følgeskade af et dækningsberettiget forhold ved bygningen. Der blev lagt vægt på, at der ikke var fundet konstruktionsmæssige afvigelser i forhold til, hvad der kunne forventes af en ejendom af tilsvarende alder, at fugtmålinger var normale, og at der ikke var tegn på svamp eller råd. Desuden manglede der konkrete målinger, der kunne dokumentere et massivt skimmelangreb. Nævnet konkluderede derfor, at lugtgenerne og skimmelforekomsten ikke udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Sagen viser, at det ved klager over skimmel og lugtgener er afgørende at kunne fremlægge konkrete og dokumenterede målinger, der underbygger omfanget af problemet, da en generel oplevelse af lugt eller ubehag ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at udløse dækning under en ejerskifteforsikring.