Uenighed om hvor langt tilbage erhvervsevnetabsydelser skulle dækkes

Sagen handlede om, hvor langt tilbage i tid klager kunne få udbetalt erhvervsevnetabsydelser efter en trafikulykke i 2010. Klager anmeldte første gang tab af erhvervsevne i 2018, men fik afslag i 2019. Da han anmeldte igen i 2024, anerkendte selskabet at dække tre år tilbage i tid under henvisning til forældelsesreglerne, mens klager mente, at der skulle dækkes ti år tilbage, fordi selskabet efter hans opfattelse burde have givet dækning allerede i 2018. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets afgørelse, og lagde til grund, at ydelser, der var forfaldet før en bestemt dato omkring tre år før den nye anmeldelse, var forældede efter forældelsesloven. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at forsikringskrav, herunder løbende ydelser fra en pensionsordning, er underlagt almindelige forældelsesregler, og at det kan have stor økonomisk betydning, hvornår man anmelder eller genanmelder et krav. Kunder bør derfor være opmærksomme på at følge op på tidligere afslag og ikke lade for lang tid gå, hvis man fortsat mener at have ret til dækning, da rettigheder ellers kan gå tabt på grund af forældelse.