Afslag på dækning af fejlmonterede lofter under ejerskifteforsikring

En klager anmeldte nedbøjning af et loft i stuen, som selskabet først afviste at dække, da udbedringen ikke oversteg selvrisikoen. Kort tid efter faldt loftet i stuen ned, og klageren opdagede senere, at også andre lofter i huset bøjede nedad. Både selskabets egen taksator og en uafhængig ingeniør, indhentet af klagerens husforsikringsselskab, besigtigede ejendommen, og ingeniøren vurderede, at der var tale om fejlmontering, da loftbeklædningen blev sat op i 2005. Selskabet fastholdt sit afslag. Ankenævnet fandt, at der var så stor usikkerhed om de faktiske forhold i sagen, at den ikke egnede sig til at blive afgjort på skriftligt grundlag. Der var især tvivl om, hvorvidt der forelå en nærliggende risiko for skade for de lofter, der endnu ikke var faldet ned, og om hvordan forholdene i de enkelte rum kunne udbedres, herunder om det nedfaldne loft kunne repareres, eller om det skulle udskiftes helt. Nævnet valgte derfor at afvise sagen og henviste parterne til domstolene, hvor der er mulighed for parts- og vidneforklaringer samt syn og skøn. Sagen viser, at tekniske og komplicerede tvister om byggetekniske forhold ikke altid kan afgøres af ankenævnet alene på baggrund af skriftligt materiale.