Uenighed om udbedring af fugtskade i tagkonstruktion

Sagen drejede sig om omfanget af udbedring efter en fugtskade i en ejendoms tagkonstruktion, som klager havde anmeldt under sin ejerskifteforsikring. Nævnet havde tidligere pålagt selskabet at få lavet en uvildig sagkyndig undersøgelse af, om yderligere ventilation kunne løse problemet. Der blev efterfølgende udført syn og skøn, og selskabet anerkendte kulancemæssigt at betale for etablering af yderligere ventilation i tagkonstruktionen. Klager krævede dog, at selskabet også skulle dække udbedring af ventilation i bryggerset samt forhold ved en loftlem, som skønsmanden også havde nævnt. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at den tilbudte kulanceerstatning var utilstrækkelig, og heller ikke, at forholdene i bryggers og ved loftlemmen i sig selv udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade efter ejerskifteforsikringens regler. Skønsmandens vurdering var, at fugtproblemerne hovedsageligt skyldtes utilstrækkelig ventilation i selve tagrummet, og ikke de øvrige forhold. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at det er klageren, der skal bevise, at en foreslået udbedringsmetode er insufficient, og at nævnet lægger stor vægt på uvildige skønserklæringers konklusioner om årsagsforhold ved fugt- og ventilationsproblemer i ejerskifteforsikringssager.