Ret til fortsat erstatning for erhvervsevnetab efter fleksjob

Klager havde tidligere en lederstilling, men blev sygemeldt i 2018 og anmeldte i 2019 tab af erhvervsevne på grund af stress. Han kom senere i virksomhedspraktik og fik efterhånden mere komplekse opgaver, og blev til sidst tilkendt et fleksjob med 13 timer om ugen. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser i en årrække, men stoppede udbetalingen, da man vurderede, at hans generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet vurderede sagen anderledes og fandt, at klagers generelle helbredsmæssige erhvervsevne fortsat var nedsat med 50 procent, mens hans faktiske indtjeningsevne kun var nedsat med 10 procent. På den baggrund fik klager medhold i, at selskabet skulle fortsætte udbetalingen af erstatning for erhvervsevnetab, også efter det tidspunkt, hvor selskabet havde stoppet ydelserne. Sagen illustrerer, at vurderingen af erhvervsevnetab i forsikringssammenhæng kan afvige fra en rent økonomisk betragtning af indtjeningsevnen, og at det er den helbredsmæssige nedsættelse af erhvervsevnen, der ofte er afgørende, selv når en person er kommet i fleksjob eller lignende arbejdsmarkedstilknytning.