Strid om udbedring af sort tagudhæng på fritidsejendom
- Selskab
- Dansk Boligforsikring
- Stikord
- tag · fugt · udbedringsmetode · hvad dækkes · fritidshus
Hvad sagen handlede om
Klager overtog en fritidsejendom fra 2011 og anmeldte knap to år efter overtagelsen, at tagudhænget var blevet sort på flere steder. Taget var belagt med tagpap shingles. Selskabet tilbød at reparere ved at udskifte og fastgøre enkelte shingles, men klager ønskede i stedet, at hele tagbelægningen blev udskiftet, eller at selskabet i det mindste betalte for en grundigere undersøgelse af tagkonstruktionen. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var skade eller nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand, bortset fra det, selskabet allerede havde givet tilsagn om at dække. Nævnet lagde afgørende vægt på selskabets tekniske undersøgelser, som viste normal fugt i tagbrædderne, ingen tegn på utætheder, og at de sorte aftegninger sandsynligvis skyldtes udeluft, fugt og saltholdig havgus fra den kystnære placering snarere end en byggeskade. En tagdækker bekræftede desuden, at reparation fortsat var muligt, og at det var klagers eget valg at ønske et helt nyt tag. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om kun at dække en reparation. Sagen viser, at en ejerskifteforsikring dækker konkrete skader eller nærliggende risiko for skade, men ikke nødvendigvis giver ret til en fuld udskiftning, hvis en reparation er teknisk tilstrækkelig og forsvarlig.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager overtog en fritidsejendom, opført i 2011, den 1/11 2022. Den 11/7 2024 anmeldte klager, at tagudhænget var begyndt at blive sort nogle steder. Ejendommens tagbelægning var tagpap shingles på tagbrædder. Selskabet tilbød at dække en reparation således, at enkelte shingles blev udskiftet og fastgjort. Klager ønskede, at selskabet dækkede en udskiftning af hele tagbelægningen, subsidiært at betale for udgiften for nærmere undersøgelse af tagkonstruktionen. Nævnet fandt, at klager ikke havde godtgjort, at der på tidspunktet for overtagelsen af ejendommen var forhold ved taget, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, når der sås bort fra de forhold, som selskabet gav tilsagn om at dække. Nævnet fandt desuden ikke grundlag for at pålægge selskabet, at betale for en nærmere undersøgelse af tagkonstruktionen. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at selskabet gav tilsagn om at dække en reparation af taget således, at enkelte shingles blev udskiftet og fastgjort, idet selskabets konsulent vurderede, at enkelte shingles havde løftet sig, og at "shingles kunne have bedre vedhæftning især ved tagfoden, følgeskade er nedbrud/råd i et tagbræt ende… min mest brugte tagdækker har ud fra fotos vurderet, at han godt kan reparere taget ved at brænde shingles fast igen". Nævnet lagde i den forbindelse vægt på tagdækkerens e-mail af 10/9 2025, hvoraf det fremgik, at "Jeg kan stadig reparere taget, det er blevet dyrere siden mit tilbud men det er kundens skyld. Det er kunden selv der ikke ønsker taget repareret men vil have et helt nyt tag". Nævnet lagde videre vægt på, at selskabets konsulent ved besigtigelsen målte "normal fugt i tagbrædderne ved udhængene, der måles normal fugt indvendigt i beboelsen i vægge og lofter, der er ingen tegn på utætheder, og forsikringstager har aldrig oplevet indtrængende vand. De sorte aftegninger vurderes hovedsageligt at komme fra udeluften, som bringer fugt og vækst med fra vinden, de sorte aftegninger er mest udbredt hvor der er mindst sol/varme, og ved badeværelset hvor den fugtige luft fra udluftning via vinduet, rammer undersiden af udhænget, samtidigt ligger huset kystnært så der vil kunne opleves saltholdig havgus". Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
EJERSKIFTEFORSIKRING, HVAD DÆKKES, TAG, UDBEDRINGSMETODE
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til klager
Uenighed om omfang af mørnede fuger på facaden
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde overtaget en ejendom fra 2007 i 2020.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for utæt skorsten i sommerhus
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring for et sommerhus fra 1974, hvor klager efter overtagelsen konstaterede, at skorstensinddækningen var utæt og …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ejerskifteforsikring ved skimmelsvamp og bygningsfejl i tilbygninger
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom med to tilbygninger fra 1998 og 2005 anmeldte flere byggetekniske forhold, herunder en …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af krakelerede facader nævnt i tilstandsrapport
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 2009 fik afvist dækning for skader på facaden.
- EjerskifteforsikringAfvist / ikke realitetsbehandlet
Tvist om forlig og sætningsskader i gulve, facader og tag afvist
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring, hvor klager krævede dækning for omfattende sætningsskader i både gulve, vægge, facader, gavle og …