Afslag på dækning af sunket betongulv i ejerskifteforsikret hus

Resumé

Klager over afslag på dækning. Klager overtog den forsikrede ejendom - der var fra 1963 - den 11/2 2025. Klager anmeldte den 13/2 2025, at betonen under gulvbelægningen i husets to værelser og stue var sunket. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke var påvist forhold omkring funderingen m.m., som udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at det anmeldte forhold vedrørende revnedannelserne i terrændækkene på overtagelsestidspunktet, udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, når der toges hensyn til selskabets tilbud om at dække reparation af bryggersgulvet. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der ikke var godtgjort forhold, der understøttede, at revnedannelserne på overtagelsestidspunktet havde konstruktiv betydning eller gik ud over, hvad man kunne forvente af en ca. 60 år gammel ejendom. Det fremgik af selskabets besigtigelsesnotat, at "man har ikke lagt armering i betonen eller boret tentorstål ind i betongulv for at sikre at der ikke ville komme revnedannelse, dette er en helt almenlig måde at lave et betongulv på ved opførelsen af huset i 1963. Der vil altid komme en revne mellem to betonflader der er støbt op mod hinanden det kan ikke undgås … Alle gulve i huset er fra huset blev opført i 1963. Konstruktionen følger sædvanlig byggemetode for den tids byggeri. Der ses ingen følgeskade". Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af besigtigelsesnotatet, som klager havde indhentet, at revnerne "har eksisteret siden opførelsen, men er først blevet synlige ved fjernelse af de eksisterende trægulve og tæppebelægninger". Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved trægulvene som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, når der toges hensyn til de forhold, som er nævnt i tilstandsrapporten. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af tilstandsrapportens punkt 13, at "trægulv er eftergivende midt på" i entreen. Det fremgår af tilstandsrapportens punkt 16, at "trægulv har stor afstand i længdesamlinger/stødsamlinger og er eftergivende flere steder bl.a. mod vest" i stuen. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af selskabets besigtigelsesnotat af 28/2 2025, at "alle gulve i huset er fra huset blev opført i 1963", og at der i denne tid ikke var konstateret skader. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved gulvafløbene på badeværelset, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde blandt andet lagt vægt på, at det fremgik af tilstandsrapportens punkt 23, at "gulvafløb er ikke udført efter afløbsregulativet i bruseniche", og at "da forholdet er indenfor det vandbelastede område, vurderes der at være risiko for følgeskader på andre bygningsdele". Nævnet lagde også vægt på, at der ikke var konstateret problemer i forbindelse med at aflede vand mod afløbet under håndvasken, eller at der var konstateret vandindtrængning i de underliggende konstruktioner. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved det anmeldte gulvafløb i wc-rummet, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager på det foreliggende grundlag ikke havde bevist eksistensen af gulvafløbet eller dækningsberettigende forhold ved dette i wc-rummet, og at det fremgik af besigtigelsesnotatet, som klager havde indhentet, at "ifølge den oprindelige approberede kloaktegning fra 1963 er der udført to rum i huset med gulvafløb som er indstøbt i terrazzogulv. Det vedrører badeværelse og bryggers". Selskab medhold.