Uenighed om erstatning for tagreparation efter fordelingsaftale

Tvisten drejede sig om, hvordan udgifterne til reparation af et tag skulle fordeles mellem klager og selskabet. Der var konstateret vandindtrængning på havesiden af taget, mens vejsiden ikke havde synlige skader, selv om en tømrer oplyste, at der var samme konstruktionsfejl på begge sider. Klager og selskabet indgik en aftale om, at selskabet skulle dække fuldt ud på havesiden og halvdelen på vejsiden. En tømrer skønnede efterfølgende, at de samlede omkostninger fordelte sig med 60 procent på havesiden og 40 procent på vejsiden. Klager mente, at det senere havde vist sig, at der ikke var samme fejl på vejsiden, og at selskabet derfor skulle betale mere. Selskabet henviste til, at der allerede var indgået en bindende aftale baseret på tømrerens procentvise fordeling, og at klager havde fået den erstatning, aftalen berettigede til. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilkende klager yderligere erstatning, da den indgåede aftale blev lagt til grund. Sagen viser, at en aftale om fordeling af erstatning normalt er bindende, og at det kan være svært at få ændret opgørelsen efterfølgende, selv hvis nye oplysninger senere måtte tale for en anden fordeling.