Uenighed om erstatningens størrelse efter vandskade i bolig

Klager havde en ejerskifteforsikring og fik anerkendt dækning for vandskade i sin bolig, men var utilfreds med omfanget af den erstatning, selskabet ville betale. Tvisten omfattede blandt andet udbedring af gulve, loft, genhusning og rengøring. Klager mente, at prisstigninger og forældede tilbud betød, at erstatningen var for lav, mens selskabet fastholdt sine tilbudte beløb på 210.000 kroner for gulvene og godt 54.000 kroner for loftet. Nævnet vurderede, at klager ikke havde bevist, at de tilbudte beløb var utilstrækkelige til at udbedre de konstaterede skader, og at der heller ikke var bevist yderligere dækningsberettigende skader eller følgeskader. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale efter nye, senere indhentede tilbud. Der blev heller ikke fundet grundlag for at pålægge selskabet at dække yderligere udgifter til genhusning, nedpakning eller rengøring, og selskabets sagsbehandling blev ikke anset for at være behæftet med fejl, der kunne begrunde et erstatningsansvar. Sagen illustrerer, at det er forsikringstageren, der har bevisbyrden for, at en tilbudt erstatning er utilstrækkelig, og at senere indhentede, dyrere tilbud ikke automatisk fører til en højere erstatning, hvis den oprindelige vurdering var forsvarlig.