Delvist afslag på dækning af revner i facade og udgifter til beregninger

Sagen handlede om en klage over delvist afslag på dækning af revner i et enfamilieshus fra 2002. Der var konstateret revner i syv hjørner af huset, og selskabet havde anerkendt at dække tre af dem, men afviste at dække de øvrige fire, som selskabet betegnede som rent kosmetiske uden risiko for videre udvikling. Klager krævede desuden, at hele de berørte facader blev pudset og malet, samt at selskabet dækkede udgifter til statiske beregninger og til en repræsentant, der havde bistået i sagen. Selskabet fastholdt, at dækningen alene omfattede udbedring i de konkrete revneområder, at der ikke var bevis for problemer med den bærende konstruktion, og at repræsentantudgifter ikke var dækningsberettigede. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse på nogen af punkterne. Sagen viser, at ejerskifteforsikringen kun dækker skader eller nærliggende risiko for skade, og at mindre kosmetiske revner uden dokumenteret risiko for forværring typisk falder uden for dækningen. Den viser også, at dækningens omfang normalt er begrænset til det konkrete udbedringsområde og ikke automatisk udstrækkes til hele bygningsdele, samt at udgifter til rådgivere og repræsentanter kun dækkes, hvis dette fremgår klart af forsikringsbetingelserne.