Ejerskifteforsikring dækkede ikke fugt og skimmel i gammel kælder

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring på et hus fra 1935, hvor den nye ejer efter overtagelsen opdagede fugtskader og skimmelsvamp i kælderen. Klager mente, at forsikringen skulle dække udgifterne til at fjerne malingen på væggene og udbedre skaderne, i alt 50.000 kroner. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at kælderen var fra 1935 og derfor ikke var beskyttet mod opstigende og indtrængende fugt efter datidens byggestandard. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at kældre fra denne periode kun i begrænset omfang var sikret mod grundfugt, og at fugtgener og vandindtrængning i den type kældre må anses som et almindeligt forekommende og forventeligt forhold. Da kælderen desuden ikke var godkendt til beboelse, og besigtigelsen viste, at problemerne skyldtes kuldebro og opstigende grundfugt, fandt nævnet ikke, at der var tale om en forsikringsdækket skade. Klager havde ikke bevist, at kælderens tilstand nedsatte husets værdi eller brugbarhed væsentligt i forhold til andre huse af samme alder og stand. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer typisk ikke dækker forhold, der må forventes ved en byggemetode og alder, og at køberen selv bør være opmærksom på risikoen for fugt i ældre kældre uden moderne fugtisolering.