Ejerskifteforsikring afviste dækning af skæv kvist, isolering og fliseskader

Klager klagede over afvisning af dækning for en række forskellige skader på et hus fra 1850, som var omfattende renoveret af sælger, blandt andet med en ny kvist i 2005 og et renoveret badeværelse i perioden 1998 til 2001. Klager overtog huset i 2021. Ankenævnet gav selskabet ret på alle punkter. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der var en skade i forsikringens forstand ved den skæve kvist, da der ikke var påvist aktuelle bygningsskader. Det udgjorde heller ikke en skade, at tagetagen var isoleret med 200 millimeter i stedet for de oplyste 250 millimeter. Bagfald i brusenichen og manglende vådrumsmembran blev heller ikke anset som dækningsberettigede skader. Revner i vægfliser, som først blev konstateret af en skønsmand i 2023 og anmeldt i 2024, kunne klager ikke bevise havde eksisteret allerede ved overtagelsen. Nævnet kunne desuden ikke kritisere, at selskabet behandlede tre forskellige byggefejl, der alle gav fugtindtrængen i en udestue, som tre separate skader ved beregning af selvrisiko og bagatelgrænse. Endelig fandt nævnet, at et fejlagtigt opgjort boligareal, fordi et fyrrum ikke var godkendt til beboelse, var et retligt og ikke et fysisk forhold, og derfor ikke omfattet af skadebegrebet. Sagen viser, at ejerskifteforsikringen kun dækker konkrete fysiske skader, der kan bevises at foreligge på overtagelsestidspunktet.