Ejerskifteforsikring skulle dække manglende dampspærre i tag

Sagen handlede om, hvorvidt en ejerskifteforsikring skulle dække etablering af dampspærre i et gammelt landhus, der var renoveret af den tidligere ejer. Klager opdagede, at dampspærren i tagkonstruktionen manglede i et omfang, der var langt større end først antaget. Selskabet ville kun dække op til det beløb, der oprindeligt var givet tilsagn om under ulovlighedsdækningen. Nævnet fandt, at manglende dampspærre ikke i sig selv udgjorde en dækningsberettiget skade under den almindelige basisdækning. Men under den udvidede dækning fandt nævnet, at ejendommen havde gennemgået en så væsentlig renovering, at nyere bygningsregler skulle være fulgt. Da dampspærren manglede, var der en reel risiko for fugtskader, og forholdet var derfor ulovligt efter bygningsreglementet. Selskabet skulle derfor dække udbedring af forholdet, og nævnet fandt, at selskabets oprindelige dækningstilsagn også omfattede de yderligere udgifter, der viste sig, da skadens omfang blev større end først antaget. Sagen viser, at forsikringsselskaber kan blive bundet af deres første dækningstilsagn, selv hvis det senere viser sig, at udbedringsomfanget er større end antaget, og at ombygninger kan udløse krav om overholdelse af nyere byggeregler.