Uenighed om pensionsgivende løn og invalidesum ved erhvervsevnetab

Klager blev omfattet af en pensionsordning gennem sit arbejde og blev kort tid efter sygemeldt på grund af en genopblussen af en tidligere stressreaktion. Selskabet anerkendte tab af erhvervsevne og udbetalte løbende ydelser samt fritog klager for præmiebetaling, men fastsatte den pensionsgivende løn til 480.000 kroner ud fra de indbetalinger, arbejdsgiveren havde foretaget i den korte periode, klager havde været ansat før sygemeldingen. Selskabet afviste desuden at udbetale en invalidesum, da klager ikke opfyldte betingelserne herfor. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets beregning af den pensionsgivende løn, da denne var baseret på de faktiske indbetalinger i forsikringstiden. Nævnet vurderede også, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne havde været varigt nedsat med mindst to tredjedele i minimum et år, mens forsikringen var i kraft, hvilket var en betingelse for udbetaling af invalidesum. Selskabet fik derfor medhold på begge punkter. Sagen viser, at den pensionsgivende løn i en ny ansættelse typisk beregnes ud fra de faktiske indbetalinger, og at der stilles klare krav til dokumentation af varig og betydelig nedsættelse af erhvervsevnen, før en invalidesum kan komme til udbetaling.