Afslag på dækning af fugt og vandindtrængning i kælder fra 1957

Klager overtog et rækkehus fra 1957 og opdagede først cirka to år efter overtagelsen, i forbindelse med renovering af kælderen og etablering af gulvvarme, at fundamentet ikke var tilstrækkeligt dybt, hvilket havde ført til fugt i kældervæggene. Klager ønskede dækning af udgifter til at sænke fundamentet, hvortil der forelå et tilbud på 250.000 kroner. Selskabet afviste dækning, og Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at kældre fra 1957 typisk ikke oprindeligt var sikret mod grundfugt, og at fugtgener og vandindtrængning gennem kældergulve og -vægge derfor må anses for et almindeligt forekommende og forventeligt forhold i bygninger fra denne periode. Da forholdet ikke afveg væsentligt fra, hvad man må forvente af tilsvarende ældre ejendomme i almindelig god vedligeholdelsesstand, var betingelsen for dækning under ejerskifteforsikringen ikke opfyldt. Det blev også tillagt betydning, at problemet først blev opdaget lang tid efter overtagelsen, i forbindelse med en større renovering. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer ikke dækker forhold, som er typiske og forventelige for en bygnings alder og byggeskik, og at boligkøbere bør være opmærksomme på, at ældre kældre ofte har begrænset fugtsikring, som ikke i sig selv udgør en forsikringsdækket skade.