Uenighed om udbedring af skadet undertag efter ejerskifteforsikring

Tvisten handlede om, hvordan en skade på et undertag skulle udbedres, og om erstatningens omfang var tilstrækkeligt. Selskabets besigtigelse viste, at undertagsstrammere havde slidt huller i undertaget, og selskabet anerkendte at dække tætning af utætheder samt udskiftning af strammerne. Klager ønskede derimod at få hele undertaget udskiftet og henviste til, at flere tømrermestre ikke kunne give tilbud på en reparation på grund af undertagets tilstand. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at selskabets foreslåede udbedringsmetode og erstatning var utilstrækkelig i forhold til forsikringsbetingelserne. Der var heller ikke påvist yderligere skader eller nærliggende risiko for skade ud over det, som allerede fremgik af tilstandsrapporten og var anerkendt af selskabet. Nævnet fandt desuden, at selskabet ikke kunne pålægges at dække skade på en terrassedør og lukning af et hul, da dette ikke var omfattet af forsikringen. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det ved ejerskifteforsikring er den forsikrede, der skal bevise, at en foreslået udbedringsmetode ikke er tilstrækkelig, og at ønsket om en mere omfattende eller anden løsning ikke i sig selv giver ret til fuld udskiftning, hvis en delvis reparation kan løse det konkrete problem.