Afslag på dækning af løs puds på kældervægge i ældre hus

Sagen drejede sig om afslag på dækning for løs puds på kældervægge i en ejendom fra 1953. Klager ønskede, at selskabet skulle betale for reparation, herunder fjernelse af maling og ny mørtelpudsning, så væggene kunne ånde bedre. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der ved overtagelsen var skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, og heller ikke, at der var tale om en ulovlig bygningsindretning. Nævnet lagde vægt på, at afskalningerne på fotografierne ikke havde et omfang, der væsentligt nedsatte ejendommens værdi eller brugbarhed set i forhold til andre ejendomme af samme alder i almindelig god stand. Nævnet bemærkede desuden, at opstigende grundfugt er sædvanligt i ældre ejendomme fra 1950'erne, og at brug af en uhensigtsmæssig maling på kældervæggene ikke i sig selv udgjorde en skade. En køber kan ikke forvente, at ældre ejendomme har været optimalt vedligeholdt gennem årene. Sagen illustrerer, at ejerskifteforsikringer ikke dækker almindelige tegn på alder og slid, og at der skal en vis alvorlighed til, før et forhold anses for en skade. Køberne af ældre huse bør være forberedt på, at visse fugt- og pudsproblemer betragtes som normale og dermed ikke dækningsberettigede.