Tvist om erstatning for defekt gulvvarme og niveauforskel i sommerhus
- Selskab
- Dansk Boligforsikring
- Beløb i tvisten
- 14.437,5 DKK
- Lovhenvisninger
- forsikringsbetingelsernes pkt. 3.3, forsikringsbetingelsernes pkt. 4.1
- Stikord
- erstatningsopgørelse · gulvvarme · elinstallationer · sætningsskade · tilstandsrapport
Hvad sagen handlede om
Sagen omhandlede en tvist om erstatningsopgørelse efter en anmeldt skade på et sommerhus fra 1976 med tilbygning fra 2004. Klager havde anmeldt en defekt gulvvarmemåtte samt mulige sætningsskader i form af niveauforskel mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Selskabet havde kulancemæssigt tilbudt delvis dækning af gulvvarmeskaden, men ikke dækning for genopbygning af gulvet eller sætningsproblemet. Nævnet fandt, at den manglende funktion af gulvvarmen udgjorde en dækningsberettiget skade, og at en bemærkning i sælgeroplysningerne om, at gulvvarmen ikke var brugt, ikke var tilstrækkelig til at afskære dækning, da klager ikke havde kunnet vurdere forholdets reelle betydning. Selskabet skulle derfor dække både ny gulvvarmemåtte og nødvendige følgeomkostninger til gulvarbejdet, dog med fradrag for allerede kendte fejl ved fliser. Angående sætningsskaderne fandt nævnet, at klager ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at der var tale om en dækningsberettiget skade. Klager fik desuden dækket udgiften til en termografiundersøgelse. Sagen viser, at selv delvise oplysninger i tilstandsrapporten ikke nødvendigvis afskærer dækning, hvis oplysningerne ikke gav et fuldt billede af problemets omfang.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over selskabets erstatningsopgørelse. Klager overtog den forsikrede ejendom, der var fra 1976, den 27/5 2024. Klager anmeldte den 16/7 2024 "defekt gulvvarmemåtte i stuen, med fuld overgang til beskyttelseslederen", og at "håndværkeren, [firma 2], mistænker sætningsskade, hvor tilbygningen fra 2004 er bygget til. Samlingen af gulv mellem oprindeligt hus og tilbygningen, opleves med niveau stigning (pukkel) over ca. 1 m. i hele sammenbygningen længde." Selskabet havde per kulance tilbudt klager at dække en udbedring af den defekte gulvvarmemåtte med 14.437,50 kr. i henhold til det fremlagte tilbud fra [firma 1], mens klager selv måtte betale for arbejdet med nedbrydning og genlægning af klinker i henhold til det fremlagte tilbud fra [firma 2]. Efter en gennemgang af sagen lagde nævnet til grund, at klager ønskede, at selskabet dækkede "dækning til udbedring af defekten, samt dækning til ny opbygning af denne sætning" samt udgift til termografi i henhold til faktura af 18/8 2024 på 8.125,00 kr. inkl. moms. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at den manglende funktion af gulvvarmen i et større område i stuen udgjorde et dækningsberettigende forhold, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 3.3. Nævnet fandt, at bemærkningen i sælgeroplysningerne i el-skaderapporten om, at "gulvvarme bliver ikke brugt, så ingen kendskab til funktionalitet" ikke havde givet klager mulighed for at tage forholdets reelle karakter, omfang eller betydning i betragtning i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 4.1. Bemærkningen gav derfor ikke grundlag for, at selskabet kunne afvise den anmeldte skade under henvisning til, at forholdet var anført i el-installationsrapporten. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det fremgik af sælgeroplysningerne i tilstandsrapporten, at sælger havde svaret "nej" til, at der er varmeinstallationer, der ikke virkede, og at der i stuen foruden gulvvarme tillige var en brændeovn som sekundær varmekilde, hvad der kunne forklare den manglende brug af gulvvarmen, der var en dyr form for opvarmning. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at den af selskabet anerkendte erstatning var utilstrækkelig til at dække skaden efter forsikringsbetingelserne. Nævnet fandt, at selskabet, udover en ny gulvvarmemåtte i det område, hvor gulvvarmen ikke virkede, skulle dække de nødvendige omkostninger forbundet med installering af gulvvarmemåtten, herunder til ophugning og fjernelse af fliser samt etablering af ny gulvbelægning i det berørte område. Selskabet var dog berettiget til ved opgørelsen af erstatningen at fradrage de udgifter, der ville være forbundet med at udbedre forholdet vedrørende defekte fuger, skrukke og revnede fliser, der var omhandlet af den "gule" anmærkning i tilstandsrapporten. Nævnet har blandt andet lagt vægt på de fremlagte termografibilleder, der viser området, hvor gulvvarmen var defekt, og at det fremgik af selskabets besigtigelsesnotat at skaden måtte tilskrives, at fliserne havde været taget op og lagt i igen. Hvad angik sætning/skæve gulve sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der var sætninger eller skæve gulve, der på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at dække omkostningerne forbundet med en udbedring heraf. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at ejendommen var et sommerhus fra 1976, med en tilbygning fra cirka 2004, og at de fremlagte fotografier og målinger efter nævnets vurdering ikke i sig selv godtgjorde sætningsskader eller skæve gulve i et omfang, der udgjorde skade i ejerskifteforsikringens forstand. Hvad angik klagers udgifter til termografiundersøgelsen fandt nævnet, at selskabet skulle dække klagers udgifter hertil i henhold til den fremlagte faktura. Klager delvist medhold.
Resultat
DELVIS MEDHOLD
Søgeord
EJERSKIFTEFORSIKRING, ERSTATNINGSOPGØRELSE, GULVVARME, ELINSTALLATIONER
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvornår forældes mit krav på ejerskifteforsikringen, og hvor hurtigt skal jeg anmelde skaden?
- Dækker ejerskifteforsikringen ulovlige elinstallationer i huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen skader på kloakken i og uden for huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen vand og fugt i kælderen?
- Dækker ejerskifteforsikringen sætningsskader og revner i huset?
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af råd i terrassens bærende trækonstruktion
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 1945 med en senere tilbygning opdagede råd i en bærende trækonstruktion under en hævet …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om omfang af dækning for fuger skadet af murbier
Klager havde overtaget en ejendom fra 1969 med en ejerskifteforsikring og anmeldte senere skader på fuger i murværket forårsaget af murbier.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om erstatning for tagrevner og fugt i anneks
Sagen handlede om en ejendom fra 1900 med en senere tilbygning, hvor klager havde anmeldt både revner i taget på hovedhuset og opfugtning af en væg i et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om årsag til gentagen vandgennemtrængning fra badeværelse
Sagen omhandlede en ejerskifteforsikring på en ejendom fra 1974, hvor klager efter overtagelsen oplevede gentagne tilfælde af vandgennemtrængning fra et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af fugtskader og skimmelsvamp ud over anerkendt undertag
Sagen drejede sig om en ejendom opført i 1914, hvor der i 2024 blev konstateret fugtskader ved facaderne samt skimmelsvamp i et skab mod en ydervæg.