Ejerskifteforsikring: uenighed om vandindtrængning og fugt i kælder

Klager overtog et hus fra 1951 og oplevede kort efter overtagelsen vandindtrængning og fugtpletter i kælderen. Klager mente, at den tidligere ejer havde tilbageholdt oplysninger om problemet, og krævede at ejerskifteforsikringen dækkede udbedring af en revne i fundamentet samt følgerne af fugtindtrængningen. Selskabet afviste dækning, fordi der ikke var konstateret en egentlig skade i forsikringsbetingelsernes forstand, og fordi hverken fugtkonsulent eller selskabets egen besigtigelse fandt tegn på skadelige revner i konstruktionen. Ankenævnet lagde afgørende vægt på en skønserklæring, der konkluderede, at det målte fugtniveau var normalt for en kælder af denne alder og konstruktion, og at fugtbelastningen skyldtes et usædvanligt højt grundvandsspejl den pågældende vinter. Da huset var fra 1951, var kældre fra den periode ikke sikret mod opstigende grundfugt, og en løsning ville kræve etablering af omfangsdræn, hvilket ikke er dækket af en ejerskifteforsikring. Nævnet fandt derfor, at klager ikke havde bevist, at ejendommen led af en værdiforringende mangel sammenlignet med tilsvarende ældre bygninger, og gav selskabet medhold. Sagen illustrerer, at ældre bygningers naturlige fugtfølsomhed ikke automatisk udløser dækning, og at etablering af dræn typisk falder uden for ejerskifteforsikringens dækningsomfang.