Afslag på dækning af vandindtrængning i kælder efter ejerskifte

Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af et gammelt enfamiliehus med kælder oplevede vandindtrængning og krævede dækning fra ejerskifteforsikringen. Klager mente, at der var tale om en skjult skade, som burde have været opdaget og oplyst af tidligere ejere, og henviste til at kælderen var renoveret nogle år tidligere. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at problemerne skyldtes opstigende og indtrængende grundfugt samt manglende fugtsikring, hvilket er et almindeligt forekommende forhold i kældre af denne alder. Ankenævnet gav selskabet medhold. Afgørende var, at klager ikke kunne bevise, at kælderens tilstand på overtagelsestidspunktet var dårligere end hvad man må forvente af tilsvarende bygninger af samme alder og vedligeholdelsesstand. Uden dette bevis kunne der ikke være tale om en dækningsberettigende skade efter ejerskifteforsikringens skadebegreb. Sagen illustrerer, at ejerskifteforsikringer ikke dækker forhold, der alene skyldes bygningens alder og almindelig standard for byggeperioden. For boligkøbere er lærdommen, at man ikke automatisk kan forvente erstatning for fugtproblemer i ældre kældre, medmindre det kan dokumenteres, at tilstanden reelt er ringere end sammenlignelige bygninger. Det er klageren, der har bevisbyrden for, at der foreligger en skade i forsikringsmæssig forstand, og denne bevisbyrde kan være vanskelig at løfte i sager om ældre bygningsdele uden dokumenterede tekniske fejl ud over almindelig aldersbetinget slitage.