Uenighed om lønniveau ved beregning af erhvervsevnetabsydelse
- Selskab
- PFA Pension
- Beløb i tvisten
- 58.189 DKK
- Stikord
- erhvervsevnetab · forsikringsbegivenhed · karensperiode · pensionsgivende løn
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om, hvornår forsikringsbegivenheden skulle anses for indtrådt ved erhvervsevnetab, og dermed hvilket lønniveau der skulle lægges til grund for udbetalingerne. Klager fik en blodprop i hjernen, mens han arbejdede på deltid, og mente at forsikringsbegivenheden først indtrådte ved karensperiodens udløv tre måneder senere, hvor han igen havde fuldtidsløn. Selskabet mente derimod, at forsikringsbegivenheden indtrådte allerede ved sygemeldingen, og at udbetalingerne derfor skulle beregnes ud fra deltidslønnen. Nævnet gav selskabet medhold. Det blev lagt vægt på, at selskabet allerede havde betalt ydelser til klagers arbejdsgiver fra karensperiodens udløb, hvilket viste at forsikringsbegivenheden reelt var indtrådt tidligere. Der blev også lagt vægt på lægelige oplysninger om klagers helbredstilstand umiddelbart efter sygemeldingen. Nævnet bemærkede desuden, at forsikringsvilkårene ikke gav mulighed for at bruge et gennemsnit af flere års indtægt, som ellers kunne have givet et mere retvisende billede af klagers indtjeningsevne. Sagen viser, at tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden kan få stor betydning for udbetalingens størrelse, og at det er vilkårenes konkrete ordlyd, der er afgørende, uanset om der findes præcedens i andre sager med lempeligere regler.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over størrelsen af erhvervsevnetabsydelser. Klager fik en blodprop i hjernen den 11/9 2021, hvor han blev sygemeldt. På dette tidspunkt arbejdede klager midlertidigt på deltid. Den 2/4 2022 anmeldte klager erhvervsevnetab til selskabet. Selskabet anerkendte erhvervsevnetabet og betalte månedlige ydelser på 28.998 kr. til klagers arbejdsgiver fra 1/1 2022. Klager blev opsagt med fratrædelse den 31/5 2022, hvorefter selskabet fra 1/6 2022 betalte ydelserne til klager. Klager ønskede, at selskabet skulle anerkende, at han var berettiget til løbende udbetaling på baggrund af den pensions- og dækningsgivende løn den 1/1 2022, idet forsikringsbegivenheden var indtrådt på det tidspunkt, hvor erhvervsevnenedsættelsen havde vedvaret i 3 måneder ved karensperiodens udløb. Klager mente derfor, at han var berettiget til løbende udbetalinger svarende til 50 procent af den pensionsgivende løn på 1.396.536 kr. årligt, som svarede til en månedlig løbende udbetaling på 58.189 kr. Selskabet anførte, at forsikringsbegivenheden var indtrådt den 11/9 2021, hvor erhvervsevnen blev nedsat i dækningsberettigende grad, og at den dækningsgivende løn fastlåstes til det niveau, som var oplyst af arbejdsgiveren på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden. Nævnet fandt, at selskabet - hvor selskabet havde betalt ydelser til arbejdsgiveren på grund af klagers erhvervsevnetab - var berettiget til at anse forsikringsbegivenheden for indtrådt og karensperioden for påbegyndt på det tidspunkt, hvor klager som følge af blodproppen enten var sygemeldt og opfyldt betingelserne for dækning efter pensionsvilkårenes punkt 6, eller hvor klager i forhold til sit certifikat blev erklæret for "unfit" og opfyldte betingelserne for dækning efter pensionsvilkårenes afsnit 5. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet anså forsikringsbegivenheden for indtrådt i september 2021, og at selskabet på den baggrund beregnede de løbende udbetalinger i henhold til klagers deltidsløn på 695.940 kr. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at selskabet foretog udbetalinger til klagers arbejdsgiver fra karensperiodens udløb den 1/1 2022. Det fremgik af klagers anmeldelse af tab af erhvervsevne, at første sygedag var 11/9 2021 på grund af hjerneinfarkt/apopleksi. Det fremgik af medicinsk helbredsundersøgelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen af 16/9 2021, at klagers vurderes "UNFIT". Nævnet lagde også vægt på, at pensionsvilkårene ikke indeholdt en bestemmelse, der gav mulighed for at anvende et gennemsnit af eksempelvis op til de 4 seneste års indtjening, hvis dette gav et mere retvisende billede af den forsikredes indtjeningsevne. Herved adskillte sagen sig fra f.eks. sag 103.643. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
LIVSFORSIKRING, ERHVERVSEVNETAB, FORSIKRINGSTIDEN, UDBETALING, FORSIKRINGSBEGIVENHED, INDTÆGTSFORHOLD
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvad er præmiefritagelse i en pensionsforsikring, og hvornår kan jeg få det?
- Kan jeg få renter, hvis pensionsselskabet forsinker overførsel af min pension?
- Kan pensionsselskabet kræve arbejdsprøvning, før de udbetaler erhvervsevnetab ved seniorpension?
- Kan pensionsselskabet afvise erhvervsevnetab, når jeg er i fleksjob og lægerne er uenige om arbejdsprøvningen?
Flere sager om samme emne
- PensionMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnetabsydelse efter arbejdsulykke med hjernerystelse
Sagen handlede om en kvinde, der efter en arbejdsulykke med hjernerystelse og blødning søgte om udbetaling af erhvervsevnetabsydelse fra sin …
- PensionMedhold til selskabet
Annulleret konvertering af pensionsordning ved invalidepension
Sagen handlede om en kvinde, hvis pensionsordning blev konverteret til en ny ordning, mens hun havde en verserende ansøgning om invalidepension.
Lægernes Pension
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på invalidesum efter nedsat erhvervsevne ved virksomhedslukning
Sagen handlede om en mand, der i mange år havde haft fysisk belastende arbejde, og som var omfattet af en gruppelivsforsikring med ret til invalidesum …
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på engangssum fra pension ved tilkendt førtidspension
Sagen handlede om en kunde, der fik afslag på udbetaling af en engangssum fra sin arbejdsmarkedspension i forbindelse med tilkendelse af førtidspension.
- PensionMedhold til selskabet
Klage over rådgivning ved udbetaling af livrente som engangsbeløb
En kvinde klagede over selskabets rådgivning i forbindelse med, at hun fik udbetalt sin livsvarige livrente, der havde en værdi på omkring 20.000 kroner …