Afslag på dækning af råd i gavlbeklædning opdaget år efter køb
- Selskab
- Dansk Boligforsikring
- Stikord
- råd og svamp · vedligeholdelse · skadebegrebet · bevisbyrde · gavlbeklædning
Hvad sagen handlede om
Klager havde anmeldt råd i gavlbeklædningen på et hus, som var opdaget af malere i forbindelse med et tilbud på maling af huset, mere end fire år efter overtagelsen. Selskabet afviste dækning under ejerskifteforsikringen med henvisning til, at der var tale om overfladisk råd, der skyldtes manglende vedligeholdelse og ikke en skade, der forelå ved overtagelsen. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved gavlen, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade. Der blev lagt vægt på den lange tid, der var gået siden overtagelsen, samt at fotografier og selskabets besigtigelse viste, at der kun var tale om let overfladenedbrydning uden tegn på skade på bagsiden af beklædningen. En konsulent vurderede, at årsagen skyldtes manglende vedligeholdelse og formentlig dårlig maling. Nævnet bemærkede desuden, at klager havde svækket sin bevismæssige stilling ved at udbedre skaden, inden selskabet fik mulighed for selv at besigtige forholdet. Sagen viser vigtigheden af at lade selskabet besigtige en skade, før man udbedrer den, samt at almindelig slid og manglende vedligeholdelse over flere år normalt ikke er dækket af en ejerskifteforsikring, medmindre der kan påvises en skjult skade, der forelå allerede ved overtagelsen.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning af gavlbeklædning med råd. Klager overtog den forsikrede ejendom - et typehus, som blev opført i 2003 med ydervægge af let pladekonstruktion og træbeklædning - den 1/10 2019. Den 3/4 2024 anmeldte klager råd i gavlbeklædningen, og klager oplyste, at skaden blev opdaget, idet malere - i forbindelse med afgivelse af tilbud på maling af hele huset - opdagede råd bag malingen i gavlen. Selskabet afviste dækning den 12/4 2024, hvilket klager gjorde indsigelse mod. Selskabet foretog besigtigelse den 30/4 2024. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der var tale om overfladisk råd, som først anmeldtes 4,5 år efter overtagelsen. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der var forhold ved gavlen, der på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at forholdet var anmeldt 4,5 år efter overtagelsen, og at det fremgik af de fremlagte fotografier og selskabets besigtigelsesnotat, at beklædningen var med let overflade nedbrydning. Der var ikke tegn på skade på bagsiden. Nævnet lagde vægt på, at konsulenten vurderede, at årsagen til det anmeldte forhold måtte tilskrives manglende vedligeholdelse og tidligere brug af formentlig dårlig maling. Nævnet lagde også vægt på, at klager havde stillet sig i en bevismæssig vanskelig position ved at have udbedret forholdet inden selskabets besigtigelse, idet selskabet herved ikke fik mulighed for at foretage en selvstændig nærmere vurdering af, om der var forhold, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
RÅD OG SVAMP, SKADEBEGREBET, VEDLIGEHOLDELSE
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til klager
Uenighed om omfang af mørnede fuger på facaden
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde overtaget en ejendom fra 2007 i 2020.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for utæt skorsten i sommerhus
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring for et sommerhus fra 1974, hvor klager efter overtagelsen konstaterede, at skorstensinddækningen var utæt og …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ejerskifteforsikring ved skimmelsvamp og bygningsfejl i tilbygninger
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom med to tilbygninger fra 1998 og 2005 anmeldte flere byggetekniske forhold, herunder en …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af krakelerede facader nævnt i tilstandsrapport
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 2009 fik afvist dækning for skader på facaden.
- EjerskifteforsikringAfvist / ikke realitetsbehandlet
Tvist om forlig og sætningsskader i gulve, facader og tag afvist
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring, hvor klager krævede dækning for omfattende sætningsskader i både gulve, vægge, facader, gavle og …