Afslag på dækning af fugt fra kuldebro i udestue ved ejerskifteforsikring

Sagen handlede om en køber, der efter overtagelse af et ældre enfamilieshus med en udestue fra 1934 konstaterede vand på gulvet i udestuen. Klager anmeldte forholdet til ejerskifteforsikringen og oplyste, at der lugtede fugtigt, og at der trængte fugt ind gennem væggen særligt i kolde perioder. Selskabet afviste dækning, fordi der ifølge en konsulentundersøgelse var tale om kondensfugt som følge af en kuldebro i udestuens ydervæg. Selskabet mente, at dette skyldtes den ældre bygningsdel, som var dårligt isoleret og ikke tilstrækkeligt opvarmet, og at det ikke udgjorde en skade i forsikringens forstand. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke var konstateret følgeskader som skimmel eller nedbrydning, og at kuldebroer generelt er almindeligt forekommende i bygninger af denne alder. Da bygningen var opført før moderne isoleringskrav, fandt nævnet ikke, at klager havde bevist, at forholdet udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade omfattet af ejerskifteforsikringen. Sagen illustrerer, at ejerskifteforsikringer ikke dækker forhold, der alene skyldes ældre bygningskonstruktioners naturlige begrænsninger, og at kondens i sig selv ikke nødvendigvis udgør en dækningsberettiget skade.