Uenighed om metode til udbedring af utætte vinduer i hus

Klagerne havde overtaget et enfamilieshus og anmeldte senere vandindtrængen under gulvet. Ved besigtigelse blev der desuden konstateret utætheder ved en række vinduer. Selskabet anerkendte at dække udbedring af flere vinduer, men der var uenighed om, hvorvidt den valgte udbedringsmetode, som bestod i pålimning af en bredere skinne over en eksisterende eternitstrimmel med efterfølgende fugning, var tilstrækkelig for et antal vinduer. Klagerne ønskede i stedet en mere omfattende løsning med mekanisk fastgørelse af alu-profiler, som krævede nedtagning af facadebeklædningen. Der var også uenighed om dækning af udgifter til byggeteknisk og advokatmæssig bistand. Ankenævnet fandt, at klagerne ikke havde godtgjort, at selskabets metode var utilstrækkelig til at forhindre fremtidig vandindtrængen, og at klagernes foretrukne løsning var uforholdsmæssig dyr i forhold til den forventede effekt. Nævnet fandt heller ikke grundlag for dækning af byggeteknisk bistand og begrænsede dækningen af advokatudgifter til de 10.000 kr., selskabet allerede havde tilbudt. Sagen viser, at en ejerskifteforsikring ikke nødvendigvis giver ret til den dyreste eller mest omfattende udbedringsmetode, hvis en billigere metode teknisk set løser problemet tilstrækkeligt.