Tvist om erstatningens omfang ved sætningsskader i sommerhus

Sagen handlede om et sommerhus fra 1997 på en skrånende grund, hvor der var opstået forvridninger af vægge samt sætninger i gulve og skorsten. Klageren mente, at hun havde ret til mere omfattende erstatning end det, forsikringsselskabet havde tilbudt. Selskabet havde allerede accepteret at betale for forstærkning af ydervægge uden trækbånd samt en lokal forstærkning af randfundamentet ved en sætningsskade under en bærende stolpe. Klageren krævede desuden dækning for yderligere efterfundering, opretning af gulve og deres understøtning, forstærkning af tagkonstruktionen samt forstærkning af indvendige skillevægge. Ankenævnet vurderede, at klageren ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at disse yderligere skader og udbedringer var berettigede krav under forsikringen. Nævnet gav derfor selskabet medhold i, at den tilbudte dækning var tilstrækkelig. Sagen viser, hvor vigtigt det er for en klager at kunne dokumentere omfanget af skader og deres sammenhæng med de forhold, forsikringen dækker, når man ønsker mere omfattende erstatning end det, selskabet oprindeligt har tilbudt. Uden solid dokumentation, for eksempel i form af uafhængige tekniske vurderinger, kan det være vanskeligt at få gennemført yderligere krav ved ankenævnet. Sagen illustrerer også, at ejerskifteforsikringer ofte fører til komplekse vurderinger af, hvilke skader der reelt er dækningsberettigede, særligt ved ældre bygninger med naturlige sætninger over tid.