Afslag på dækning af vandindtrængen i kælder fra 1948

Sagen drejede sig om, hvorvidt en ejerskifteforsikring skulle dække vandindtrængen i en kælder i et rækkehus fra 1948. Klager havde efter overtagelsen af huset oplevet, at vand trængte ind i kælderen, blandt andet gennem et hul ved et rør i gulvet. Klager mente, at der var tale om en dækningsberettiget skade og henviste til, at kælderen tidligere var blevet gennemgribende renoveret med ekstra fundering, gulvvarme og isolerende drænplader. Selskabet afviste dækning og henviste til, at der var tale om opstigende grundfugt og mangler ved drænforholdene, som ikke er dækket af en ejerskifteforsikring, samt at kælderen skulle vurderes som en kælder fra 1948 uden fugtsikring. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der var forhold ved kælderens fugtsikring, som på overtagelsestidspunktet nedsatte husets værdi eller brugbarhed væsentligt i forhold til andre huse af samme alder og stand. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afvisning. Sagen illustrerer, at ældre bygningsdele som utilstrækkelig fugtsikring i en kælder ofte ikke anses som en skade i forsikringsmæssig forstand, når det vurderes i forhold til husets alder, og at det er køberen, der skal bevise, at der er tale om en reel forringelse.